Dette vedhæng er skabt til dig, der ønsker et smykke med tyngde og karakter. Udgangspunktet er en stor tandkappe, som får lov til at ligne det, den er: en tand fra en hest. Tandens oprindelige form og naturlige overflade bevares, og den brede sølvkant understreger tandens størrelse og giver vedhænget et markant og ærligt udtryk. Hele processen – både bearbejdningen af tanden og smedningen af metallet – foregår i hånden på mit eget værksted.
Modellen på billederne måler cirka 45 × 30 mm og egner sig særligt godt til at blive båret i en længere kæde, hvor vedhængets størrelse virkelig kommer til sin ret. Smykket kan håndlaves i ægte sterlingsølv, forgyldt sølv eller – efter personlig kontakt – i massivt guld. Ved guld afhænger prisen af både tandens størrelse og den aktuelle guldpris. Alle metaller er ægte og stemplet af Dansk Ædelmetalkontrol.
Du kan vælge at få lavet netop dette smykke, bestille en lignende halskæde med en tand fra Ancillas lager eller indsende en tand fra din egen hest. Både mælketænder (tandkapper) og voksentænder kan bruges, og selv tænder med slid, revner eller ujævnheder kan ofte indgå i designet. Hvis du er i tvivl om mulighederne, hjælper jeg dig gerne med at vurdere materialet og sparre om det endelige udtryk.
Ingen tænder er ens, og derfor bliver hvert smykke helt unikt. Webshoppens billeder fungerer som inspiration, mens dit smykke formes ud fra tandens særlige karakter. Bemærk, at kæde ikke medfølger, men kan tilkøbes i den længde, du foretrækker. Du kan læse mere om processen i Ancillas guide til unikke tandsmykker.