Dette vedhæng er en af Ancillas mere markante halskædemodeller, hvor en hel tandkappe er indrammet af en ekstra bred sølvkant. Designet giver tanden ro og tyngde og fremhæver materialets naturlige struktur på en enkel og kraftfuld måde. Hele processen – fra bearbejdning af tanden til smedning af sølvet – foregår i hånden på mit eget værksted. Smykket kan laves i ægte sterlingsølv, forgyldt sølv eller, efter personlig kontakt, i massivt guld. Alle metaller er ægte og stemplet af Dansk Ædelmetalkontrol.
Vedhænget kan fremstilles enten med en tand fra Ancillas lille lager eller med en tandkappe, tand eller et stykke hov fra din egen hest. Både mælketænder (tandkapper) og voksentænder kan bruges. Hvis du er i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre med dit materiale, hjælper jeg dig gerne – du er altid velkommen til at sende billeder og få personlig sparring.
Der er mange muligheder for at tilpasse smykket, blandt andet valg af form, overflade på tanden og finish på metallet. Billederne på siden viser tidligere kundebestillinger og fungerer som inspiration til dit eget personlige smykke. Bemærk, at kæde ikke medfølger, men kan tilkøbes i den længde, der passer dig bedst. Du kan læse mere om processen i Ancillas guide til smykker med hestetænder.